left_side4

Byg Garanti

Byg Garanti

Bedrehus

Brug for mere plads?

Hvad stiller man op, når man gerne vil have 50- 100 m² mere i huset, men har ikke lyst eller råd til at flytte? I københavnsområdet  er kvadratmeterprisen for villaer typisk på 20-40.000 kr. og en flytning til et større hus med mere plads kan hurtigt koste et par millioner.

Løsningen ligger måske i kælderen

Hvis dit hus har kælder, kan den gøres varm, tør og rar at opholde sig i. Det kan give den ekstra plads, du har brug for til 6.000-12.000 kr./m² inkl. moms.

Når kælderen skal gøres rar at være i

I ældre huse er kælderen bygget med den hensigt at hold kulde og fugt væk fra resten af huset. Sådan byggede man dengang. Ønskes det, at kælderen nu bliver beboelige, varm og tør, skal det gøres med omtanke og med respekt for de begrænsninger, der er i et ældre hus. Særligt hvis det skal være en økonomisk fornuftig løsning.

Det gør en stor forskel

En kælderrenovering gør en stor forskel. Der bliver langt flere rum at være i og mange ting kan nu lade sig gøre. Måske er det det, der skal til for at familien kan trives. En kælderenovering forbedrer husets stand, sænker typisk varmeregningen pr. beboelige m2 og forøger værdien i en salgssituation.

Dit hjem – vores arbejdsplads

Vi ved, at det er en stor mundfuld at have håndværkere på besøg. Vi ved også, at det er dit hjem vi arbejder på, og din kælder og have vi befinder os i. Derfor er vores mål, at du skal mærke så lidt til os som muligt, mens vi arbejder i kælderen.  Vi har specialiseret os i renovering og isolering af kældre, men også i afdækning og oprydning.

Hvordan gøres kælderen til et rart sted at være?

Se vores trin-for-trin gennemgang af løsninger, se et priseksempel eller læs lidt mere om, hvad der skal til, for at kælderen kan godkendes til beboelse.